- Kontakt os
- Din ordre – status side
- Levering
- Reklamér produkt
- Betalingsmåder
- Erhvervskunder
- Offentlig kunde
- Fordelskunde
- Hvad er en kompatibel toner?
- Hvad er "antal sider" og dækningsgrad?
- Prisgaranti
- Tilfredshedsgaranti
- Sikker e-handel
- Opbevaring af forbrugsvarer
- Fortrydelsesret
- Reklamationsret
- Returlabel
- Miljøvenlig pakning
- Cookie- og privatlivspolitik
- Handelsbetingelser
- Donationer
Handelsbetingelser
Her er vores handelsbetingelser. Hvis du har spørgsmål til handelsbetingelserne, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Aftaleindgåelse
Du skal ved hvert køb acceptere vilkårene i handelsbetingelserne. Du opfordres til at læse betingelserne grundigt igennem og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som vilkårene giver dig.
Alle aftaler indgås på dansk.
Priser
Alle priser på BilligToner.dk er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive 25 % moms. Alle priser er dagspriser og opdateres løbende. BilligToner.dk opdateres dagligt. Der tages forbehold for prisfejl, hvis det med rimelighed kan antages, at der er tale om en fejl.
Levering
Den forventede leveringstid for lagervarer er 1-2 hverdage. Leveringsprisen starter fra 19 kr. til en valgfri pakkeshop. Her kan du læse mere om vores levering.
Afhent på vores lager
Ved valg af afhentning på vores lager udleveres din pakke via vores egen pakkeboks. Når pakken er klar til afhentning i pakkeboksen, modtager du besked via e-mail og/eller SMS med afhentningsadresse og din udleveringskode.
Ordren betragtes som leveret, når pakken er placeret i pakkeboksen. Betaling for ordren gennemføres derfor på dette tidspunkt, og pengene trækkes på dit kort.
Pakker skal afhentes senest 30 dage efter, at du har modtaget besked om, at ordren er klar til afhentning. Afhentes pakken ikke inden 30 dage, annulleres ordren automatisk, og det fulde ordrebeløb refunderes til den anvendte betalingsmetode.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme.
Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Reklamationsret
Alle vore varer er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Derudover er alle kompatible produkter omfattet af vores 100 % tilfredshedsgaranti. Reklamationsretten betyder, at du indenfor 24 måneder efter købet kan klage over fejl og mangler ved produktet. For kompatible produkter er reklamationsretten ubegrænset.
Det er en forudsætning, at mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Afhængig af den konkrete situation kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, hvis reklamationen er berettiget.
Hvis du opdager en mangel ved varen, skal du klage inden for rimelig tid. Hvis du venter for længe, kan du miste din ret til at få manglen afhjulpet. Det kan ske, hvis der går mere end to måneder fra du opdager manglen, til du klager.
Har du modtaget defekte eller fejlleverede varer, eller ønsker du at reklamere over en vare, skal du kontakte BilligToner.dk, inden varerne sendes retur, hvor du også får oplyst returadressen. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Købelovens mangelsregler finder anvendelse på denne aftale.
60 dages fortrydelsesret – yderligere 60 dages 'bytteret'
Du har 60 dages fortrydelsesret, når du handler på BilligToner.dk. Du skal inden 60 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives skriftligt ved at sende os en mail på info@billigtoner.dk.
I din mail skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du her.
Du betaler selv returfragten, og du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Du kan også nægte at modtage varen eller undlade at afhente den, så får vi den automatisk retur. Bemærk, at du stadigvæk skal meddele os det skriftligt.
Når du fortryder dit køb, kan du få varen krediteret i op til 60 dage fra modtagelse. Er der gået mere end 60 dage, og op til 120 dage, får du et tilgodebevis/gavekort på beløbet. Det gælder uanset om du er privat- eller erhvervskunde.
For kompatible produkter, som er omfattet af vores 100% Tilfredshedsgaranti, har fortrydelsesretten ingen tidsbegrænsning.
Er du erhvervskunde gælder fortrydelsesretten ikke fjernlager varer, da ordrer på disse som udgangspunkt ikke kan annulleres eller returneres.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
Hvis originale varer er afprøvet ud over, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
OBS: Du skal være opmærksom på, at hvis du fjerner/bryder folien, forseglingen eller forsøger at indsætte originalprodukter i printeren, er der sket en værdiforringelse af produktet. Brydes yderemballagen og patronen eksponeres, vil patronen efterfølgende have en meget beskeden værdi eller være helt værdiløs.
Hvis du vil være sikker på at modtage hele købesummen retur, skal du derfor undgå at bryde yderemballagen på produktet. Det er altid en god ide at sikre sig, at det er de rigtige produkter, der er bestilt, inden du tager hul på yderemballagen - er du i tvivl, så spørg os.
Vi opfordrer på det kraftigste til, at produktet returneres i producentens originalemballage og pakkes forsvarligt ind i egnet fragtemballage. Du må ikke påklistre mærkater eller skrive direkte på producentens originalemballage. Dette skal ske på fragtemballagen.
Når vi har modtaget produktet retur og kontrolleret, at det lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan benyttes, refunderes den fulde købesum til dig via den samme betalingsmetode, som blev anvendt ved købet, hvilket kan tage op til 10 hverdage.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder).
Ved bankoverførsel er det derfor vigtigt, at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer. Mener vi, at betingelserne ikke er opfyldt for, at du kan udnytte fortrydelsesretten, kontakter vi dig pr. e-mail med en begrundelse herfor.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
BilligToner ApS
Hobrovej 55
2610 Rødovre
Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Fortrydelsesformular
Har du fortrudt dit køb, kan du benytte vores fortrydelsesformular, som du finder ved at trykke på dette link.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte BilligToner Kundeservice.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr.
Håndtering af persondata
For at du kan afgive ordrer hos BilligToner.dk via websitet, skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger: Navn, adresse og e-mailadresse.
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger udelukkende med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos BilligToner.dk og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indhentes personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker med dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.
Oplysninger afgivet til BilligToner.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
På BilligToner.dk benytter vi logstatistik. Dette er et system, som indsamler oplysninger om, eksempelvis hvor mange besøgende der har været på websitet, hvor de kommer fra osv. Formålet med logstatistikken er at kunne optimere funktionen af websitet til gavn for kunderne.
Dataansvarlig er BilligToner ApS.
Som registreret hos BilligToner.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Hvis du ønsker en kopi af ordrebekræftelsen, kan du få denne tilsendt. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til BilligToner ApS via e-mail: info@billigtoner.dk
E-mail kommunikation til eksisterende kunder
Når du handler hos BilligToner.dk, kan vi sende dig e-mails relateret til dit køb. Vi skelner mellem forskellige typer af e-mails:
Transaktionsmails (sendes altid uden særskilt samtykke):
- Ordrebekræftelse
- Ordre afsendt
- Faktura
- Eventuelle reklamationssvar
- Andre beskeder som er nødvendige for at opfylde vores forpligtelser
Service-e-mails om dine produkter:
I henhold til markedsføringslovens § 10, stk. 2, kan vi sende dig nyttig information og vejledning om de produkter, du har købt hos os. Disse e-mails kan indeholde:
- Installationsguider til dine patroner
- Råd om vedligeholdelse og hvordan du får mest ud af dine produkter
- Tips til at undgå tekniske problemer
- Hjælp til at finde de rigtige produkter til din printer
Disse e-mails sendes på forskellige tidspunkter efter dit køb, afhængigt af indholdet.
Nyhedsbrev og kampagner (kræver dit samtykke):
Vi sender kun nyhedsbreve og kampagnetilbud, hvis du aktivt har tilmeldt dig dette ved at give dit samtykke.
Din ret til at framelde dig:
Du kan til enhver tid nemt framelde dig modtagelse af service-e-mails eller nyhedsbreve ved at:
- Klikke på 'frameld' linket i bunden af enhver e-mail fra os
- Kontakte vores kundeservice på info@billigtoner.dk
Når du framelder dig service-e-mails eller nyhedsbreve, vil du stadig modtage transaktionsmails relateret til dine konkrete ordrer, da disse er nødvendige for at gennemføre dit køb.
Du kan læse mere om vores håndtering af dine personoplysninger i vores Cookie- og privatlivspolitik.
Anvendelse af cookies
En cookie er en betegnelse for det forhold, at din adfærd på nettet registreres hos dig selv (på din harddisk). På den måde ved serveren (fx et websted) ved dit næste besøg, hvem du er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om din adfærd på et website, f.eks. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
BilligToner ApS
Hobrovej 55
2610 Rødovre
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Ordrenummer: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)