Fortrydelsesret

120 dages returret

Hos BilligToner.dk har du 120 dages returret på alle varer. Fortryder du dit køb, får du det fulde beløb retur til samme betalingsmetode, du betalte med. Det eneste, vi beder om, er, at varen er ubrugt og i ubrudt originalemballage.

120 dages returret

Er varen ubrugt og i ubrudt originalemballage, får du det fulde beløb retur til samme betalingsmetode – i hele perioden.

14 dages lovbestemt fortrydelsesret

Gælder uanset emballagens stand: Du kan altid fortryde dit køb inden for 14 dage efter modtagelsen, også selvom emballagen er åbnet.

Bemærk dog: Har du brudt forseglingen på en blæk- eller tonerpatron, kan vi fratrække varens værditab i tilbagebetalingen – for åbnede patroner kan værditabet udgøre op til hele købesummen, fordi patronen ikke kan gensælges.

Sådan benytter du din fortrydelsesret

Du kan fortryde på den måde, du foretrækker:

Brug fortrydelsesformularen

Udfyld dit navn, din e-mail og dit ordrenummer og tryk "Videre". På næste side vælger du, hvilke varer du ønsker at fortryde, og afslutter med knappen "Bekræft fortrydelse". Du får uden unødig forsinkelse en kvittering på e-mail med indholdet af din fortrydelse og dato og tidspunkt for indsendelsen.

Eller send en mail til info@billigtoner.dk

Skriv, at du fortryder købet. Du kan også nægte at modtage varen eller undlade at afhente den – så får vi den automatisk retur. Bemærk, at du stadig skal give os skriftlig besked om, at du fortryder.

Uanset hvilken vej du vælger: returnér varen senest 14 dage efter din besked.

  • Du betaler selv returfragten og bærer ansvaret for varen, indtil vi har modtaget den.
  • Vi tilbagebetaler beløbet senest 14 dage efter, at vi har modtaget varen retur – til samme betalingsmetode, som du betalte med.
  • Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end vores almindelige standardlevering, som vi tilbyder).

Byt nemt, hvis du har valgt forkert

Har du bestilt en forkert patron, bytter vi den gerne inden for din returret (120 dage), så længe emballagen er ubrudt.

Er du ikke tilfreds med en kompatibel patron, er du desuden dækket af vores 100% tilfredshedsgaranti i 1 år fra købsdatoen – den gælder, også selvom patronen er taget i brug.

Varens stand og emballage

Du hæfter for en eventuel værdiforringelse af varen, hvis den er håndteret på en måde, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Vigtigt om forseglede patroner:

Bryder du forseglingen på en blæk- eller tonerpatron, sker der en værdiforringelse – for åbnede patroner kan værditabet udgøre op til hele købesummen, fordi patronen ikke kan gensælges. Vil du være sikker på at modtage hele købesummen retur, skal du derfor undgå at bryde emballagen. Tjek altid æsken grundigt, før du åbner den – og spørg os, hvis du er i tvivl.

Pakketips: Returner varen i den originale emballage og pak den forsvarligt ind i en fragtkasse eller pose. Du må ikke skrive eller klistre mærkater direkte på varens originale emballage – det skal ske på fragtemballagen.

Returadresse

Send varen til:

BilligToner.dk
Hobrovej 55
2610 Rødovre

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling (pakkeshops).

Alle vilkår på denne side gælder både private og erhvervskunder.