Om os

Billigtoner.dk blev stiftet i 2010 af Peter Munck, som ønskede at tilbyde sine kunder et billigere alternativ til de dyre printertoner på markedet – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Et ønske, som den dag i dag stadig er det grundlæggende princip for virksomheden.

Peter Muncks første kontor i forældrenes kælder, hvor han startede sin virksomhed i 2010.

Peter Muncks første kontor i forældrenes kælder, hvor han startede sin virksomhed i 2010.
 

Peter startede sin virksomhed som 31-årig i sine forældres kælder, hvor han på egen hånd søsatte sin første webshop. Han pakkede og sendte selv tonerne fra adressen i Vanløse, og han erfarede hurtigt, at der var et stort behov for de konkurrencedygtige produkter. På kort tid fik han opbygget en stabil kundebase, og i dag har han leveret tonere og blækpatroner til mere end 225.000 tilfredse kunder, hvoraf mange benytter sig af den populære fordelskundeordning med faste rabatter og mulighed for at få en returboks ud på arbejdspladsen, så brugte tonere let og miljørigtigt kan skaffes af vejen – helt gratis.

Endnu en leverance på vej til kælderkontoret i Vanløse.

Endnu en leverance på vej til kælderkontoret i Vanløse.


At drive selvstændig virksomhed har imidlertid ikke altid været en dans på roser. Da Danmark i sommeren 2011 blev ramt af et kraftigt skybrud, stødte Peter for alvor ind i problemer, da hans forældres kælder blev oversvømmet, og de mange emballager med tonere blev kraftigt beskadiget. I flere dage måtte Peter pakke varerne om og sikre lagerbeholdningen mod kommende regnskyl.


Efter skybruddet i sommeren 2011, hvor størstedelen af lagerbeholdningen efterfølgende måtte pakkes om.

Efter skybruddet i sommeren 2011, hvor størstedelen af lagerbeholdningen efterfølgende måtte pakkes om.


Det har altid været vigtigt for Peter at kunne tilbyde sine kunder de bedste produkter på markedet, også hvad angår arbejdsvilkår for dem, der fremstiller produkterne. Derfor besøgte han i 2011 sin hovedleverandør i Kina, hvor han fik sikring for, at alle arbejdsvilkår blev overholdt, og at man ikke benyttede sig af for eksempel børnearbejde.

På besøg i Kina for blandt andet at kvalitetssikre produkterne og få syn for, at hovedleverandøren har ordentlige vilkår for medarbejderne.

På besøg i Kina for blandt andet at kvalitetssikre produkterne og få syn for, at hovedleverandøren har ordentlige vilkår for medarbejderne.


I 2013 flyttede Peter virksomheden fra forældrenes kælder til det først kontor på Bellahøjvej i Vanløse og siden da, er virksomheden flyttet to gange til større lokaler. I dag består virksomheden – ud over Peter selv – af programmør Jesper Jansen, kundeansvarlig Christian og tre kundeservicemedarbejdere, Ketil, Lis og Helle, der dagligt sørger for, at alle virksomhedens kunder har en god og ubesværet købsoplevelse.

Med en god og sund forretning i Danmark er blikket vendt mod udlandet, hvor BilligToner ekspanderer i disse år. Sverige har således fået sit egen webshop (oversat af en professionel svenskoversætter), så også svenskerne kan få glæde af billige tonere i høj kvalitet. Så det, der startede i en kælder i Vanløse tilbage i 2010, er foreløbig endt med en forretning, der også findes i udlandet.

 

CSR

Hos BilligToner.dk går vi op i miljøet. Derfor har vi indført vores returboks-ordning, hvor vi forsvarligvis skaffer brugte tonerne af vejen.

Vi er desuden også CSR-mærkede. 

csr-maerket logo